SKOVHAVER OG SKOVLANDBRUG

Skovlandbrug

Landmænd forsøger i dag i stigende grad at reducere klimabelastningen fra deres produktion ved at integrere træer i på deres landbrugsarealer.

Skovlandbrug kan defineres som: ”Intensiv arealforvaltning som optimerer fordele (fysiske, biologiske, økonomiske og sociale) fra biofysisk samspil skabt gennem en bevidst kombination af træer og buske med markafgrøder og/eller dyrehold.”

Moderne skovlandbrug kan på den måde være højt produktive, effektive dyrkningssystemer, der både kan indeholde traditionelle driftsformer og/eller nyere former, der muliggør mekaniseret drift.

Et stigende antal danske landmænd er i gang med at konvertere hele eller dele af deres drift til skovlandbrug. Derfor er der et sort forskningsbehov for at kvantificere økonomiske effekter af at kombinere træer med landbrug, samt andre effekter på f.eks. næringsstofudvaskning kulstofbinding og biodiversitet.

Skovhaver

Skovhaver, på engelsk kaldet forest gardens/food forests, er moderne udgaver af traditionelle dyrkningsformer, som de seneste år har oplevet stor medvind. Det bygger på et princip om at ”dyrke med naturen som model”. En skovhave er en variant af skovlandbrug der egner sig til mindre arealer med ingen, eller begrænset, behov for mekaniseret drift.

En skovhave er en er en dyrkningsform, hvor man gennem udnyttelse af relativt simple økologiske faktorer for (primært) planteproduktion kan opnå en meget effektiv udnyttelse landområdet. Der stiles imod at opbygge stabile systemer, dvs. at der er en balance mellem planter, der forsyner jorden med vigtige næringsstoffer, og næringsrige afgrøder. Ved at kombinere planter i fleretagerede bevoksninger (kronetaget, stammer, buske, dværgbuske, urter, rødder og svampe) opnås desuden minimering af plejebehov. Ofte anvendes flerårige afgrøder, der komplementerer og understøtter hinanden i deres økologiske egenskaber. På den måde udnyttes arealet meget effektivt, samtidigt med at det leverer andre, vigtige økosystemtjenester såsom plads til rekreation, kulstoflagring og øget biodiversitet.

I Danmark kan skovhaver tænkes at kunne finde anvendelse for mindre private lodsejere i bynære, private skove (til lokal afsætning eller eget forbrug), samt i offentlige skove og parker som en ny måde at fremme de rekreative muligheder.

Rådgivning om skovhaver er ved at udvikle sig til en niche i Danmark. Desuden kan de mange forskellige planter, som etableres i en skovhave, være et testlaboratorium for produktioner, der i fremtiden kan udrulles i et mere konventionelt, kommercielt format.

Skovhaven som dyrkningssystem bygger på en kombination af en lang række forholdsvist velkendte økologiske mekanismer. Der er dog et stort behov for på et videnskabeligt plan at kvantificere mekanismernes effekter samt interaktioner mellem planter, konkurrence og jordbund.

Rasmus Halfdan Jørgensen og Christian Bugge Henriksen er to af vores forskere inden for dette område. Se evt. vores også vores liste over andre relevante forskere.

Læs mere om skovlandbrug og skovhaver:
Jørgensen, R.H., Vesterdal L., Tærø, A., Bredahl Jacobsen, J. Meilby, H. (2021) Skovlandbrug – En måde at opnå et forbedret landbrug? Skoven 5, 2021.

Læs mere om etableringen af Pometets egen skovhave:
Pedersen, C.H., (2022) Konvertering af bevoksning til skovhave - Etableringsrapport og baselinemålinger fra Pometets skovhave. 
Du kan se et kort abstract af artiklen her.