DEN BÆREDYGTIGE BY
Byer i dag står over for at skulle løse flere store udfordringer på én gang: klimaforandringerne udsætter byerne for større vandmængder og højere temperaturer samtidigt med, at den øgede tilflytning, urbanisering, og liberalisering af boligsektoren åbner op for en række folkesundhedsmæssige og sociale spørgsmål.
Økologisk og social bæredygtighed
Byhaver og udvidelsen (og udnyttelsen) af byers grønne områder er her en vigtig del af løsningen. De gør byer mere modstandsdygtige over for ekstreme vejrfænomener, reducerer luftforureningen og fremmer en lokal, bæredygtig fødevareproduktion, der også giver plads til mere biodiversitet. Samtidig kan de grønne områder være steder for engagement, velvære og meningsskabelse, og grønne urban farming-projekter kan være med til at udvikle byer, der i højere grad tager højde for menneskelige behov. Byhaver kan åbne op for nye måder at binde nabolagene sammen på, og være med at skabe fællesskaber, der bygger på inklusion, retfærdighed og selvforsyning. På den anden side kan urban farming initiativer også bidrage til nye former for udelukkelse. Den ’grønne gentrificering’ kan fx være medvirkende til stigningen af boligpriserne. Hvis man vil sikre maksimeringen af de økologiske og sociale fordele af urban farming samtidig med at sikre alles inklusion og adgang, kræver det derfor politisk handling i flere sektorer.
Det urbane fødevaresystem
Byerne er også en vigtig brik i transformeringen af de eksisterende fødevaresystemer, for vejen fra jord til bord skal kortes ned og fødevarespildet mindskes. Der findes mange borgerdrevne initiativer og innovative start-ups, der har gode bud på, hvordan et mere urbant og bæredygtigt fødevaresystem kunne se ud. Dette kræver dog udviklingen af en infrastruktur, der kan udgøre linket mellem produktion og afsætning. Desuden skal disse infrastrukturer modnes og opskaleres, således at initiativerne bliver økonomisk rentable og være værdiskabende i lokalsamfundet. Forskningsmæssigt arbejdes der f.eks. for at skabe modeller og evidens for, om etableringen af en mere lokalt orienteret, borgerdrevet og plantebaseret fødevareproduktion også gør den mere robust og bæredygtig. FoodSHIFT 2030 er et stort KU-ledet EU-projekt, som ser netop på dette.
Christian Bugge Henriksen, Rebecca Leigh Rutt og Trine Agervig Carstensen er tre af vores forskere inden for dette område. Se evt. vores også vores liste over andre relevante forskere.
 |
 |
|
|
Associate Professor +45 35 33 35 75 |
Assistant Professor +45 35 32 69 84 |
Lektor Phone: +4535331840 |
Eksempler på igangværende forskningsprojekter